I mit forrige indlæg skrev jeg lidt om forskellen på MOSS 2007 og WSS 3.0 men hvad er det lige mere præcist man skal være opmærksom på inden man implementerer SharePoint i sin virksomhed….
SharePoint kan ses som et webbaseret program som brugeren tilgår gennem en browser. Samtidig er SharePoint så integreret med Office pakken, at funktionaliteten er afhængig dels af den version af Office pakken og dels af den type og version af browser man har installeret på sin computer.
Jo nyere versioner jo mere funktionalitet. Browsernes tilgang til SharePoint opdeles i level 1 og level 2 browsere. Windows Internet Explorer version 6.x og 7.x er level 1 browsere. Andre browsere som bl.a. Firefox og Safari er level 2 browsere.
Level 2 browsere kan tilgå SharePoint men der er en række ting som brugeren ikke kan foretage sig hvis der anvendes en level 2 browser.
Med office pakken er det samme tilgang Microsoft har. God, bedre, bedst, hvor Office 2000 er god, Office 2003 er bedre men Office 2007 er bedst til at udnytte funktionerne i SharePoint.
SharePoint anvender SQL-databaser til at gemme sit indhold, og her spiller databaseversionen også en rolle.
i princippet kan man godt anvende en Microsoft SQL server 2000 som database til sin løsning men for at få den såkaldte business intelligence til at køre ordenligt så skal man anvende SQL Server 2005.
Microsoft har fortsat sin udvikling af SQL Serveren, der nu kan fåes som SQL Server 2008
I dag er Windows Server 2008 kommet på banen med efter sigende en væsentlig bedre preformance af SharePoint, hvilket bl.a kan skyldes en fuldstændig ny Internet Information Server 7.0, hvor Microsoft har omskrevet programkoden og dermed har optimeret IIS’en.
Jeg har ikke foretaget målninger men har talt med flere i mit netværk der oplever væsentlige preformanceforbedringer ved installation af MOSS2007 på en Windows Server 2008.
Kigger man alene på Sharepoint får man altså et program der består af en række skabeloner (templates), der indeholder en række funktionaliteter, som kan udnyttes afhængig af hvilken version software man har installeret.
I et testmiljø bør man derfor vælge at installere MOSS 2007 på den nyeste Windows Server med den nyeste IIS og en SMPT server konfigureret med et AD, den nyeste SQL Server og den nyeste browser og seneste office pakke for at kunne teste funktionaliteten fuldt ud.
Filed under: Planlægning | Tagged: browser, office, officepakke, programmer, versioner | Leave a Comment »